Vestfold overett. Men for at vinde den fordel at kunne bygge paa ensartede kilder viste det sig nødvendigt foreløbig at holde de to administrations-distrikter, Vestfold var delt i, adskilt. Senere kan saa resultaterne for begge distrikter sammenarbeides[1].
Om den plan, som ligger til grund for denne skisse, maa jeg faa lov til at sige et par ord.
Et forsøg paa at skaffe oversigt over jordegodsets historie i et større distrikt maa lettest ske ved med passende mellemrum at tage tversnit af jordens fordeling mellem de vigtigste grupper af jorddrotter. Jeg har gaaet ud fra, at disse mellemrum maa kunne sættes til omkring 50 aar. Vi maa da blive sat istand til at følge bevægelserne i jordegodsmasserne med tilstrækkelig nøiagtighed.
De to tversnit, som her meddeles, nemlig fra 1650 og 1701, trænger altsaa senere som fortsættelse lignende tversnit fra 1750 og 1800.
Naar 1650 er valgt som udgangspunkt, saa kommer det bl. a. af, at vi har den ældste nogenlunde fuldstændige jordebog over lenet fra det aar.
Det kan indvendes, at jeg heller burde begyndt omkring 1670. Jeg havde da kunnet bygge paa matrikelverket fra 1660-aarene med dets betydelige rettelser i gaardenes landskyld og værdiforhold.
Det skal indrømmes, at den forældede landskyld i 1650 ofte er meget misvisende, naar de enkelte brugs værdi og størrelse skal sammenlignes. Men som bekjendt blev matrikuleringen langtfra nogen grundig revision. Instrukserne gik ud paa, at det skulde bero med en forenkling af skyldspecierne og en udjevning i landskyldens
- ↑ Vestfold var indtil omkr. 1670 delt i Tønsberg len og Brunla len; i 1670-aarene omdannedes lenene til Jarlsberg grevskab og Larvik grevskab, som hver for sig ogsaa udgjorde et amt.
