Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/463

Denne siden er ikke korrekturlest
457
SVENSKETOGET TIL NORDERHOV I 1716,

mod Hadeland. Löwen og endel Officerer var indom hos Søren Løchstør paa Hakedals Verk, hvor Obersten skrev et Brev til Kong Karl. Af Officerernes Samtale paa det franske Sprog forstod Løchstør, at de over Hadeland skulde gaa til Ringerike og videre til Bragnæs for at omgaa den norske Armé. Kl. 9 om Morgenen afsendte Løchstør derfor Expresse med Melding herom til General Lützow i Gjellebæk, idet Expressen fik Ordre til at gaa Nat og Dag[1].

Svensketoget gik saa nordover gjennem de øde Skovtrakter paa Hadelandsgrænsen – langs den samme Linje, hvor i vore Dage Nordbanen suser frem. Efter at have passeret det vakre, en halv Mil lange Harestuvand, togede Svenskerne henved 9-Tiden om Morgenen gjennem en trang Dal paa Hadelands- eller Harestuskoven. Her stødte de ganske uventet paa Forhindringer, idet Hadelands Bønder havde gjort Forhugninger i Skoven og samlet sig her til Modstand mod Fienden.


II.
Hadelændingerne rykker i Marken.

Ved Kong Karls Indfald i Norge blev Bønderne paa flere Steder opbudt til Assistance for den norske Hær. Ogsaa til Hadelands Bygder udgik der fra Landsstyrelsen, den saakaldte »Slotslov«, en Række af Opbud og Ordres, der var indbyrdes modstridende og hovedkulds vexlende og saaledes gav et adækvat Udtryk for den Forvirring, der raadede inden Styrelsen. Imidlertid havde Hadelændingerne i sin Midte en Mand, der tog en selvstændig Ledelse over Bygdefolket og blev Sjælen i de

  1. Løchstørs Relation findes i Kildeskriftsfondets Manuskript No. 104.