Efter den sidst udgaaede Ordre til Hadelændingerne
skulde disse »det snariste muligt være kand straxen«
begive sig til Kristiania. Da man inden Styrelsen
imidlertid fik Nys eller Formodning om, at Fienden vilde
omgaa den norske Hær, og dette antoges at skulle ske
over Krogkleven, udsendte Slotsloven den 25de Marts
Ordre til Hadelands Foged, Johan Nernst, om at den
opbudne Almue, som maatte være underveis »med deris
Gever, Krud og Kugler samt fornøden Kost«, strax
skulde marsjere til Krogskoven, da Fienden her vilde
bryde igjennem til Ringerike. Denne Ordre tør muligens
være naaet frem til Hadeland endnu, medens Bygdernes
»Mobilisering« paagik.
Til alt Held besluttede imidlertid Hadelændingerne under Gregers Granavolden paa egen Haand »efter bedste Overlæge og, som det heder, efter Granspresten Hr. Hammers Raad at besætte den trange Passage paa Harestuskoven, som fra Kristiania over Hakedalen danner Adkomsten til de hadelandske Bygder. Det heldige og rigtige i denne Hadelændingernes Beslutning blev strax erkjendt af Slotsloven, som allerede den 27de Marts udsendte Ordre til Hadelands Almue om at forblive staaende paa det valgte Sted. Inden et Par Uger blev der endog henlagt en Militærbesætning derop.
Stedet laa ved den senere Plads Putten – en Fjerdingsvei i Syd for den nuværende Grua Jernbanestation. Veien gaar her i en trang Dal mellem Klatterberget i Vest og Bjørgesæterfjeld i Øst, og fra det sidste skyder der sig frem en større halvrund Terrasse med bratte Skraaninger ned mod Veien. Paa denne Høide, som var særlig egnet til Forsvar, synes endnu den Dag idag Spor som efter opkastede Volde – formentlig et Minde fra den Militærbesætning, som senere paa Aaret laa stationeret deroppe. Lige nedenfor denne Høide gaar Veien
