og har paa sin anden Side den til Harestuvandet rindende lille Sveselv. Lige til de sidste Tider har Sletten søndenfor dette Sted baaret Navnet »Lægersletta« (Leirsletten) til Minde om, at der her blev slaaet Leir.
Ved denne snevre Passage var det da, at Gregers Granavolden og hans Hadelændinger tog Post og forskansede sig efter bedste Evne og Indsigt. De fældte Trær over Veien og opførte »Hærbraater og Brystværk«. Men til Forsvar bag disse Forhugninger stod der kun en liden Flok. Der var alene »60 Bønder, som var vaabenføre, d. v. s. bevæbnede med Bøsser og tildels med Kaarder. Hertil kom »endel Bønder, som havde ikkun Øxer« og alene deltog i Arbeidet med Forskansningerne[1].
Nat til Fredag – den 27de Marts – har Gregers Granavolden maaske faaet Nys om, at Svenskerne var ankomne til Hakedalen. Thi om Natten foranstaltede han en ny Udrykning af Folk fra Bygden. Disse blev imidlertid paa Veien fra Gran opholdt med Drik i nogle Ølkipper og kom saaledes for sent til at deltage i Kampen. Til Undskyldning for disse Efternølere blev det paa Hadelands Vaarthing det næste Aar provet, at »de kunde
- ↑ Den Omstændighed, at en Militærbesætning senere lagdes paa Stedet, har ledet et Par militære Forfattere til den Feiltagelse, at denne var kommet betids til at deltage i Kampen den 27de Marts (se O. Gulowsen, »Fra Dragontiden« S. 228 og J. O. Wahl: »Felttogene 1716 og 1718«). At Bønderne stod denne Dyst alene, er udenfor enhver Tvivl. Det er provet af dem selv for Retten ved Jevnaker Høstthing 1716 og Grans Vaarthing 1717 og fremgaar af Foged Lars Michelsens Rapport fra Krogskoven af 27de Marts 1716 (Gulowsen S. 229), af Slotslovens Skrivelse til Kongen af 28de Marts 1716 (Kildeskriftsfondets Manuskript No. 103) samt af de Hammerske Nedtegnelser (Gjessings Jubellærere, II, 2, S. 79). »I den Tid«, meddeler bl. a. de sidste, »var der paa hele Hadeland ikke én Soldat at finde«.
