Marken. Löwen lod nemlig en Kommando stige af Hestene, og denne gik op i Fjeldsiderne og omgik de Norskes Stilling. Bønderne blev saaledes omringet, og »formedelst Overmagten tog de Flugten op i Bergklipperne udi Sne og Uføre, hvor ingen Vei var, for at salvere deres Liv hen udi en dyb Dal«. Om den ovennævnte Per Kjørven beretter Sagnet, at han var for gammel til at følge sine Sambygdinger op igjennem Aasen, da Svenskerne stormede paa. Han krøb da sammen under en Granbuske. Her fandt Svenskerne Gamlingen og dræbte ham med Bajonetstød.
De 2 Hadelændinger, som Löwen tog tilfange, blev førte bagbundne ind til det svenske Hovedkvarter i Kristiania. Den ene af disse Fanger, Jens Dælinmarken, forklarede herom paa Grans Vaarthing i 1717 følgende: »Da han var saaledes af Fienden bragt til Kristiania, blev han forestillet Kongen af Sverige, som da laa til Logement hos Polecharpus[1], og blev han af en General (som de sagde var Mörner[1]) tilspurgt, hvem som var Ånfører paa Harestuskoven, og om Fogden, Skriveren eller Lensmanden var der og anbefalede til saadan Modværn. Vidnet (Jens) da svarede, at der var en Mand udi Lensmandens Sted og de andre, som foranstaltede det, hvorpaa Generalen spurgte ham: ’Hvad heder de Mænd’ Han svarede: ’De heder Gregers Persen Granevolden, Brede Hualaby og Kristen Gjefsen’. Derpaa Generalen optog et Stykke Papir, som paa Bordet laa, og tegnede deres Navne.« General Mörner og de øvrige Officerer paastod – ifølge Foged Munchs Optegnelser –, at de 2 fangne Bønder skulde straffes »haardelig«; men
