Aarstiden sige noget efter Kl. 6 om Eftermiddagen, – brød Karolinerne op fra sine Leirsteder ved Jevnaker Kirke og drog igjennem den vakre Egn ved Randsfjordens Sydende og ad Ringerike til. Da de første Dragoner naaede til Hadelands sydligste Gaard Moe, steg de sidste tilhest paa Vang. Eieren af Moe, – hvis Efterslægt besidder Gaarden den Dag idag, – var efter Sagnet gaaet tilsæters, mens Konen med Børnene og Sølvtøiet laa i Skjul i en Dal ude i Mosmoen. Paa Gaarden var tilbage alene en Lægdekjærring, som maatte følge med Svenskerne udover Ringerike for at vise Veien. Alle Gaardens Madvarer blev taget af Fienden. Kun en for en Barselkone tillavet Rømmegrød, som stod fremme paa Bordet, var urørt, da Gaardsfolket kom tilbage, – som det mentes, fordi Fienden havde antaget den for at være forgiftet.
Efter at have passeret Mosmoen red de svenske Dragoner sydover Ringerike ad den nu forlængst nedlagte Vei forbi Aslaksrud, Lo-Gaardene, Haugs Kirke, Gjæstgivergaarden Sætrang og Kullerud, og naaede Kl. 10–11 om Lørdags Aften frem til Norderhov Kirke, hvor der sloges Leir. Löwen med de fornemste Officerer og en stor Del Menige tog ind i Prestegaarden, medens de øvrige leirede sig omkring Kirkegaarden og paa Nabogaardene Tanberg og Hønen. Og overalt gjorde Dragonerne op store Baal – »Feyer og Nyinger«.
»Da Oberst Löwen«, – meddeler Ringerikes Sorenskriver, Palludan, i 1744, – »vilde udstille sin Piketvagt, som bestod af 25 Mand, kommanderet af Kaptein Allemander, henefter imod Gaarden Sten, blev den efter Prestekonen Madame Rami Tilskyndelse henvist paa et andet Sted udi en Afkrog, paa det den ikke skulde møde vore Folk, som var i Vente at skulle komme over Holsfjorden forbi bemeldte Gaarden
