Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/475

Denne siden er ikke korrekturlest
469
SVENSKETOGET TIL NORDERHOV I 1716.

Sten«[1], Foruden denne Piket blev der alene »udsat 2 Skiltvagter et lidet Stykke søndenfor Kirken«[2]. I sine samtidige Optegnelser beretter Munch, at »Oberst Löwen med sine Tropper blev af Presten meget vel trakteret«, og Humlen i dette Traktement har ifølge Bygdetraditionen været Brændevinet. Svenskerne – fortsætter Munch – »skikkede sig til Hvile og Rolighed og glædede sig ved, hvorledes de Dagen efter skulde komme bag paa vores Armé«.


V.
Træfningen ved Norderhov.

Fredag Morgen var der, som ovenfor berettet, fra Hakedals Jernværk sendt Melding til General Lützow

  1. Chr. Palludans Beretning.
  2. Se Christian Palludans »Beskrivelse over Ringerike og Hallingdal« af 1744, der findes i Original i det kongl. Bibliotek i Kjøbenhavn og i Afskrift som Kildeskriftsfondets Manuskript No. 179 (Pag. 124. Palludan var Sorenskriver paa Ringerike fra 1726, altsaa kun 10 Aar efter Norderhov-Affæren, og boede nær Norderhov paa en af Vaker-Gaardene, den Dag idag kaldt »Skrivergaarden Vaker«. Palludans Beretning stemmer helt med den samtidige Skildring fra Ringerikes Foged, Iver Wiel (Topograph. Journal, H. 30, S. 147). Denne beretter – uden udtrykkelig at nævne Anna Ramus – saaledes: »De (Svenske) forespurgte strax, hvor Veien gik til Kristiania. Men dem blev anvist en gal Vei til Tyrifjorden i Vester, – da Veien til Kristiania gaar i Øster, – hvor den svenske Kaptein Allemander med 25 Mand blev kommanderet med Piketvagten.« Ifølge Palludans Beretning, støttet af Wiel, har det saaledes været efter Anna Ramus’s Initiativ, at Svenskernes Piket blev bortgjemt i en Afkrog, – hvad der muliggjorde deres komplette Overrumpling senere paa Natten. Og just disse ældre ringerikske Embedsmænds Nedtegnelser er af den historiske Kritik blevne tillagt fortrinlig Vægt (Dr. L. Daae, »Hist. Skildringer« II, S. 100).