deres Nattehvile. Her opstod nu en stor Forvirring med Skyden, Raaben, jammerlige Hylen og store Skrig«. Af den norske Fortrop paa 18 Mand blev de 17 saarede. En hel Del af de Svenske blev fangne, andre næsten uden Modstand nedsablede, atter andre gjorde vel Modstand, men blev slagne og trak sig – endel tilhest og andre paa Hosesokkerne – op til Gaarden Tanberg. Oberst Löwen blev tagen tilfange strax henne ved Kirken og faldt saaledes for 2den Gang i norsk-dansk Fangenskab. Ialt blev henved 120 Svensker tagne tilfange, – hvoraf mange var saarede, – medens der paa Prestegaarden laa 40 Døde og henved 20 Saarede. Mange af Fienden blev spredte omkring og saaledes afskaarne fra sine Landsmænd. Saaledes blev Piketvagten under Allemander, der – som oven nævnt – var udstillet i Retning af Tyristranden, saa forfærdet ved at høre den megen Skydning fra Prestegaarden, at den flygtede ud over Holebygden og satte over Tyrifjorden til Vikesund, hvor den ud paa Morgenen blev indhentet af endel Bønder fra Hole og taget tilfange. En anden Flok paa 19 saadanne Forjagede blev om Morgenen fanget af de Norske fra Sten.
De Norske mistede i det hele kun 5 Mand. Efter Kampen vendte de med sine Fanger tilbage til Sten. Imidlertid var nu Øttken med Hovedstyrken ankommen, og ud paa Morgensiden førte han sine Folk til Norderhov, hvor Størstedelen af de undkomne Svensker imedens havde samlet sig paa Tanberg. Herfra udsendte de en Dragon for at undersøge, hvor de Norske nu var. Han traf paa Madame Ramus, der paa hans truende Spørgsmaal om, hvor »Juten« var, svarede »i Alteration«: »De tropper, de tropper op bag Kirken« (Wiel). Hvorvidt
