Skibreder skulde samles ved Haneborg i Urskog. Hadelands, Sigdals, Modums og Ringerikes Bønder skulde marschere den beneste Vei over Fjeldet til Nannestad og samles i Næs paa Romerike. Toten ligeledes til Næs og samles ved Kjølstad. Land, Biri og Vardal til Eidsvold. Follo til Lersund. Hallingdal og Bragernæs og hvad der ellers kom under Vaaben, til Nitsund under Gjelleraasen. Akers Herred skulde forblive ved Slottet, hvortil Ruten for Vardesignalerne fra Eidskogen var:
1) Malmebjerg i Eidskogen.
2) Trogstadbjerg i Vinger.
3) Varbjerg i Odalen ved Ossund.
4) Eiebjerg i Næs.
5) Hexebjerg i Gjerdrum.
6) Gjelleraasen.
Ved Gyldenløvefeidens Udbrud 1675 indskjærpedes igjen Bestemmelserne om Vagthold ved Varderne efter Lovens Paabud. Kristian V.s norske Lov optog de gamle Forordninger, men i modificeret Form. Kongens Ombudsmænd skulde lade Bønderne tilsige at gjøre Varderne istand paa de Steder, hvor de fra gammel Tid havde været, og de, der boede i Sogne, som laa Varderne nærmest, skulde bygge disse og Vardehuse med Tag og 4 Døre. De, der tilsagdes og forsømte at gjøre det, skulde bøde 2 Lod Sølv foruden at udføre den dem paahvilende Del af Arbeidet. – Med Hensyn til Vagt etc. skulde enhver forholde sig i Overensstemmelse med, hvad der i Krigstid maatte blive forordnet.
Under den store nordiske Krig vare Varderne i fuld Aktivitet. Saaledes sees f. Ex. i Henhold til Retsdokumenter fra den mod Oberst Kruse efter Hølandsaffæren 1716 førte Proces, at de dette Aar vare tændte i Rakkestad og omliggende Bygder, ligesom de ifølge en Indberetning af 1767, hvorom nedenfor, i Aaret 1718 vare
