Fjerdings celler øde Gaarde alt foran nævnt undtagen Kaarde og Gehæng, men Tjenestedrenge for fuld Løn, der vare indrullerede Reserver til Supplering af Afgaaede, alene en god Øx. – For Vedvardernes Vedkommende, saa kunde de vel i Fredstider undværes; men under paakommende Feide maatte der gjøres Foranstaltning til, at de igjen kunde opreises paa de Steder, hvor de før havde været vedligeholdte. – Disse Bestemmelser vare fattede efter Indhentning af Erklæring fra den kommanderende General Gustaf Grüner[1] – Et Par Aar efter – 1766 – udgik der Befaling fra Krigsdirektoriet til endel af de østligste søndenfjeldske Regimenter og hele det nordenfjeldske Kommandodistrikt om at indsende detaljerede Oplysninger vedrørende de gamle Varder, hvor de laa, om Beliggenheden fremdeles var den fordelagtigste, om den Tilstand, hvori saavel Varden som Vagthuset befandt sig etc. Paa denne Tid arbeidedes der paa en Omorganisation af saavel den danske som den norske Hær. Jeg har tænkt mig, at disse Undersøgelser har staaet i Forbindelse hermed. – Regimenternes Udtalelser gik, som nedenfor ved Vardefortegnelsen vil sees, i Almindelighed ud paa, at de fleste Varder vare anbragte paa de fordelagtigste Steder og der, hvor de havde været fra de ældste Tider af, men at særdeles mange nu vare forfaldne og nedraadnede, hvilket gjaldt saavel Varderne som Vagthusene. 2det Trondhjemske Infanteriregiment oplyser, at de i sammes Distrikt forefundne vare oprettede i 1709 tilligemed et lidet Vagthus, omtrent 3 Alen i Kvadrat, hvori holdtes en Vagt i Krigstider, som kaldtes Vettevagt[2]. – I 1718 blev Varderne brugte og antændte; men efter den Tid vare Husene nedraadnede, saaat kun nogle
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/518
Denne siden er ikke korrekturlest
512
I. GULOWSEN.
