Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/519

Denne siden er ikke korrekturlest
513
DE GAMLE VARDER.

Rudera af de nedfaldne Trær vare at finde som Kjendemærke paa, at der havde været oprettet saadanne sammesteds. Nordenfjeldske Dragonregiment anfører, at de i Regimentsdistriktet værende 33 Varder blev afbrændte i 1718 og igjen opbyggede 1719 af vedkommende Sogne, men at de nu vare aldeles forfaldne og med de smaa hosstaaende Vagthuse nedraadnede, uden at man siden havde gjort nogen Foranstaltning til deres Istandsættelse. Efter Eskadronschefernes Oplysninger skulde de fra ældgammel Tid af være anlagte paa san bekvemme Steder, at deri ingen Forandring kunde gjøres. Omtrent lignende Rapport indsendtes fra Skiløberkorpset, der dengang bestod af 3 Grændsekompagnier nordenfjelds, Snaasen, Meraker og Holtaalen, og 3 søndenfjelds, Hof, Elverum og Aamot. Om der herefter blev taget Forholdsregler ligeoverfor Varderne, vides ikke. Systemet omtales imidlertid i flere af de henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede udkomne Bygdebeskrivelser, f. Ex. i Gjellebøls Hølands Beskrivelse (1771) og Hiorthøys Gudbrandsdalens (1785) som paabudt Forsvarsforanstaltning. Af alt synes at fremgaa, at de fleste Sogne, hvor ikke Naturforholdene gjorde dette unødvendigt, havde sine Varder, ligesom at disse fulgte Dalførene og ikke fortsattes over Høifjeldene. – De foranstaltedes opførte af stort Tømmer og lange Bjelker, stillet enten op mod hverandre eller mod et stort Træ.

For nærværende er vel alle gamle Varder og Vagthuse borte fra de kjendte Varaase og Varhauge, der rundt omkring i Bygderne med Sagn og Traditioner minder om skarpe Tider i Norges Krigshistorie, Tider, som i det store og hele kan sees tilbage til med national Stolthed og i mangt og meget tages Exempel fra, naar vi samles i Arbeidet for Reisningen af vort Forsvar.