rigeste bondefamilje[1]. Efter at have skiftet med sine børn sad enken Karen Skjærum i 1650 igjen med en jordliste paa over 30 brug, og mange af dem var hun eneeier af. Hendes odelskat var paa 40 daler, og det skulde modsvare omkring 16 skpd. tunge. Før skiftet maa jordegodset have været paa 30–40 skpd. Meget af det laa udenbygds.
Vaale skibrede. Af de 5 skibreder i T. len var
Vaale det mindste. Det bestod af Vaale hovedsogn,
Botne do., omtrent 2⁄3 af Nykirke anneks og storparten
af Hillestad anneks. Planchen viser, at
55 % af jorden tilhørte bygdefolket,
45 % krone, adel, kirke, byborgere.
Bygdefolkets stilling var altsaa meget god. Vi regner op de rigeste bønder og sætter til antallet af (større og mindre) parter i brug, de betalte odelskat af i 1650[2].
- ↑ Som bekjendt træffer vi stadig hos bygdefolkene sagn om, hvorledes deres rigeste ætter har faaet sine midler. Svært ofte skal rigdommen skrive sig fra heldige jordfund, i sjøbygderne gjerne skatte efter sjørøvere. Lardølerne har ogsaa sit sagn om Skjærum-familjen. Det lyder saa: Paa Skjærums sæter laa en sommer en mer end vanlig vakker jente. Sønnen paa gaarden var blevet glad i jenten og traakked ofte sæterveien. En gang kom huldrefolket til jenten og vilde have hende til at gifte sig med én af sine. For at lokke hende lagde de frem i mængdevis med guld- og sølvstas og begyndte ogsaa at hænge den paa hende. Da smaldt et bøsseskud, og en kugle suste over sætertaget. Huldrefolket sank i jorden – men kostbarhederne blev liggende igjen. Kjæresten havde kommet i rette tid for at fri hende. Og nu havde jenten medgift nok, saa det gik let at faa forældrenes ja.
- ↑ Hovedbølet var skattefrit; de opregnede parter har de udenom dette.
| Torkel Fossan | 14 | parter, | 161⁄2 | rdl. | i | odelskat. |
| Rasmus Snekkestad | 7 | – | 51⁄2 | » | - | – |
