theol. Wilhelm Koren, som boede i Ullensvang, med Anmodning om at foretage disse Undersøgelser i hans Sted. Kandidat Koren, som delte Christies Interesser, reiste til vedkommende Fundsteder og afgav derom en Beretning, som Christie benyttede til en Meddelelse, han lod trykke i Tidsskriftet Urda, II (Bergen 1842), S. 408 flg. Christie og rimeligvis ogsaa Koren drog straks den Slutning, at man her stod overfor Levninger af en gammel lappisk Bebyggelse. Meddelelsen fik derfor ogsaa denne Titel: Spor af finske eller lappiske Folks Ophold i Oldtiden paa Høifjeldene i Bergens Stift. Det heder her: »Af de Beretninger, som han (ɔ: W. Koren) har meddelt mig, har jeg erholdt Vished om, at der paa flere Steder ved Fjeldvande imellem Øifjord[1] og Hallingdal, og navnligen ved Finsevandet og Laagen, eller Nordmandslaagen, sees store, runde eller langagtige, med Jord be lagte, og med Græs samt Moos bevoksede Høie, fra 11⁄2 til 31⁄2 Alens Høide, og fra 25 til 84 Alens Omfang, indeni bestaaende af Rensdyrsben og Horn, der ligger tæt sammenpakket, i mere eller mindre bedærvet Tilstand, og at der tæt ved disse Houge findes Rudera af Fundamenter til Huse fra 7 til 10 Alens Længde og fra 6 til 8 Alens Bredde. Hr. Koren fandt ogsaa i nogle Dale, længere ned paa Fjeldene, Spor af runde eller ovale Tomter, rimeligvis for Telte, med Arnesteder i Midten.
Allerede efter de i 1840 foreliggende Oplysninger antog Christie at kunne fastslaa som sikkert, at der her forelaa Vidnesbyrd om et finsk eller lappisk Folks Ophold paa disse Høifjelde i en fjern Fortid. Det var hans Hensigt i Urdas næste Hefte
»at meddele en nøiagtig Beretning om de saaledes paa Hardangerfjeldet fundne Benhouge, med Henvisning
- ↑ Christie skriver overalt: Eyfjord.
