Saa hurtig, det kunde ske, gik jeg igang med at
undersøge i og omkring Ruinerne, først ved Boplads No. 1.
Her laa der talrige Rensdyrhorn, som alle var afsagede i
en ret og skarp Linie og som Regel godt bevarede. Mellem
dem laa ogsaa en liden Benplade, som oprindelig maa
have været firkantet, med et Hul i hvert Hjørne. Af
disse var kun et levnet, med Antydning af et andet.
Inde i denne Ruin blev der mellem Stenene omkring
Peisen fundet en Pilespids af Jern. Ved Boplads No. 2
blev der mellem de Ben, som laa paa nordre Skraaning,
fundet en ganske liden Brynesten. Ved denne Ruin kom
der ogsaa frem et Stykke Ben, som var bearbeidet med
Kniv.
Senere har Ole Akers Søn Lars Aker i Ruinerne fundet en Del Kramper, Stifter og Søm, som hans Fader har indsendt til mig. Dermed har han fortsat i 1909 og bragt for Dagen en Del forarbeidede Benstykker, en Del Baadnagler samt to Knivblade af Jern. Endelig har Lars Aker i Nordenden af Krækjavandet fundet et Lanse- eller Spydblad af Jern, 36 cm. langt, forholdsvis vel bevaret. Det laa nedstukket i Jorden. Spydbladet kan alene være af norsk Oprindelse, ligesom det giver os et tydeligt Vink til at forstaa Arten af den Virksomhed, som her har været dreven.
Naar man uden forudfattede Meninger gransker de nu foreliggende Fund, maa alle Teorier om en Befolkning af en fremmed Rase bortvises. Det er først at mærke, at Ruinerne viser den samme Bygningsmaade, som har været almindelig rundt om paa vort Lands Høifjeldsvidder. De er som de Lægere, hvori Fiskere og Jægere har holdt til, og de primitive Støler, som endnu paa mange Steder er i Brug. De er opført paa en Tid, da Viddens klimatiske Forhold væsentlig maa have været de samme
