som nu. Thi hvis den havde været dækket af Skov, vilde ingen have faldt paa at bygge af Sten.
Det er et Jernalders-Folk, som har levet i disse Huse, og det er Jernredskaberne, som giver Fundene deres Karakter. Saaledes som disse nu foreligger, gaar de ikke an at skilne mellem ældre Benredskaber og en derpaa følgende Periode med Jernredskaber. Her har kun boet en og samme Folkerase, og den har arbeidet med Jern; at den med Jern har bearbeidet Ben, kan ikke deri gjøre nogen Forandring. Endvidere har Hytternes Beboere været Jægere.
Al Tale om et Nomadefolk maa her afvises. Der findes ikke en eneste Antydning af, at Beboerne har havt Tamren. Et nomadiserende Folk vilde have flyttet om med Telte, og af dem vilde der nu ikke have været levnet Spor. Dette med finsk-ugriske Nomader paa vore Høifjelde vil kun være en Drøm, en Fantasi uden holdbart Grundlag. Selv de fundne Stykker af Flint og Kvarts er intet Bevis for saadannes Tilværelse. For det første er det rimeligst at forudsætte, at de har været benyttet til at slaa Ild. Og selv om de ved en nærmere Undersøgelse af de levnede Affaldsdynger skulde vise sig at være forhaanden i større Mængder, kan dog det finde sin Forklaring ad andre Veie end gjennem finsk-ugriske Teorier.
Alt, som hidtil har kunnet iagttages og fastslaaes, tyder paa, at det har været en Befolkning af Jægere, som har færdets paa Hardangervidden, og at denne har levet her gjennem Aarhundreder. Det store Hus paa Boplads No. 2, med Are midt paa Gulvet, er det ældste. Baade Ruinernes Tilstand og de stærkt forraadnede, hensmuldrede Ben, som der findes i Grunden, viser dette. Ved Boplads No. 1 har de derimod ikke lidt synderlig. Huset med dets Peis er ogsaa der forholdsvis vel bevaret og Murene meget høiere end i det store Hus paa No. 2.
