Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/603

Denne siden er ikke korrekturlest
597
DE GAMLE JÆGERE PAA HARDANGERVIDDEN.


En nærmere Udredning af dette vil faa sin store Interesse. Men jeg maa kun fastholde, at hvad der hidtil er fundet, ikke kan pege mod en Teori, hvorefter de fra Christies Tid kjendte Bopladser ved Finsevand og Krækjavand skulde stamme fra Stenalderen. Bygningsmaaden ved disse viser dem som tilhørende forholdsvis nye Tidsrum og vort Lands nuværende Befolkning, Hallinger eller Haringer. Redskaber af Jern eller Ben forekommer i saa stor Mængde og er saa overveiende mellem de fundne Gjenstande, at det ikke kan være tvivlsomt, at vedkommende Boplads tilhører en forholdsvis ny historisk Tid. De Stykker Flint eller Kvarts, som jeg har seet, har intet Kjendemærke paa, at de skulde stamme fra Sten- alderen. Hvad Bendixens Pilespidser angaar, da har jeg allerede omtalt dem. Saafremt han havde fundet dem i en af de nu bevarede Bopladser, vilde de have afgivet et uvurderligt Bevismateriale. Men som de nu foreligger, kan ingen opgive med Sikkerhed, hvorfra de stammer.

Men de nye Undersøgelser vil ligefuldt kunne have sin store Interesse. De vil kunne faa meget Værd. Vidden har jo været befaret allerede af Stenalderens omflakkende Jægere og Fiskere. Der vil saaledes kunne findes Levninger af dem og deres Færden i Høifjeldet. Ogsaa de kan have havt faste Samlingspladser, hvor de hyppigst har holdt til, og disse Samlingspladser kan have ligget paa samme Sted som der, hvor deres Efterfølgere byggede sine Stenhuse, de som endnu sees.

Stenalderens Kultur kan have gaaet forud for det, som vi nu kan se ovenover det dækkende Muld. Jeg vil derfor til Slutning kun udtale det Haab, at de nye Undersøgelser, som nu skal optages fra Bergens Museum, vil blive saa fuldstændige som overhovedet muligt, og at der i Ordets egentlige Forstand maa gaaes tilbunds. Skal der være Haab om at finde Spor af Stenaldersfolkets Opholds-