distriktet nu heder: Jarlsberg grevskab. Bare et flygtigt blik paa planchen viser, at i disse 50 aar maa udviklingen have medført mange ændringer: distriktet har byttet navn, den moderne herredsinddeling er indført, forholdet mellem eiendomsgrupperne er sterkt forrykket osv. Tiden 1650–1700 medførte jo for vort land indgribende ændringer baade af politisk, økonomisk og social art. Vi nævner: eneveldet indføres 1660; adelens stilling som styrende stand ophører, og dens særrettigheder (f. eks. skattefrihed) indskrænkes; byborgernes økonomiske magtstilling styrkes ved byprivilegierne (1662); lensadministrationen ombyttes med en embedsmands-administration, helt afhængig af kongerne; matrikelverket af 1660-aarene skaber større orden i bygdernes jord- og skatteforhold; regjeringen griber sterkt regulerende ind i næringernes udvikling (særlig skogdrift, fabrikdrift og handel).
Og med hensyn til regjeringens pengeforhold og skattetrykket paa befolkningen gjælder det for omtrent hele dette tidsrum, at tilstanden var spændt og ofte kritisk. To kostbare krige og stadig stigende udgifter til hof og administration slugte langt flere penge, end de vanlige skatter indbragte, skjønt de var tunge nok. Det blev gjort forsøg med ekstraskatter; men heller ikke dette nødmiddel kunde redde stillingen. Regjeringen maatte da gribe til en radikal udvei: foranstalte en slags statsbankerot, en afvikling; den realiserte nemlig krongodset og tvang indenlandske kreditorer til at modtage jordegods istedetfor kontanter[1].
De fleste af disse politiske og økonomiske faktorer virkede selvfølgelig paa Vestfold omtrent som i de øvrige landsdele. Men i €n vigtig henseende indtager Vestfold en særstilling. Efter at det gamle adelsstyres saga var slut
- ↑ E. Holm, Danm.-Norges indre hist. 1660–1720, s. 178 fg.
