Gjennem mange Aar har det været en Tanke, der stadig har sysselsat mig, om det i Norge skulde vise sig muligt at kunne finde og paavise et af de gamle Kultus- steder, der omtales under Navnet hörgr, bevaret til vore Dage. Thi det skulde dog synes, som om dette ikke var umuligt, skjønt det ikke er af de Fund, der lettest lader sig gjøre. Horgernes overveiende Antal laa selv- følgelig ikke paa afsides Steder. Hele den Kultus, der var knyttet til den Klasse af Sakralsteder, hvori disse maa have hørt ind, Stene, Hauger o. lign., maa naturligen, under alle Forhold, hvor den saa forekommer i Verden, væsentlig have været henlagt til de Strøg, hvor Menneskene boede, og hvor de havde sin Gjerning. Det naturbundne Menneske har som Regel ikke dyrket sine Guder, af hvilken Art disse end kan have været, langt fra sit Hjem. Horgerne maa derfor som Regel have været anlagte i selve Bygderne. Saa fremgaar bl. a. af de ikke ganske faatallige Steder, hvor i Norge Ordet hörgr forekommer, navnlig i sammensatte Gaardsnavne (med vin), antagelig rundt om i det hele Land. I dem kan vi have
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/7
Denne siden er ikke korrekturlest
ALTERET VED ALTERHØ.
ET ÆLDGAMMELT KULTUSMINDE FRA ROMSDALEN.
AF DR. YNGVAR NIELSEN.
