Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/70

Denne siden er ikke korrekturlest
64
LORENS BERG.

det er færre kakser. De ældre kaksers jordegods er udskiftet, og tiden har ikke været gunstig for nogen ny »kaksedannelse«.


De enkelte bygder i 1701.

Den forældede skibrede-inddeling, som kom saa rent paa tverke med prestegjældene, blev omkring 1680 ombyttet med den endnu gjældende herreds-inddeling[1].

I denne oversigt er gaardene beregnet efter den reviderte landskyld, de fik i matriklen af 1667[2]. Landskyldens totalsum er derfor vokset fra 1670 til 1778 skpd. tunge[3].

Ogsaa paa denne planche er bygderne ordnet efter den rang, bygdefolkets andel i jorden giver dem.

Sammenligner vi de enkelte bygders eiendomsforhold paa de to plancher, viser det sig, at udviklingen har været merkværdig éns hele distriktet over. Enkelte afvigelser kommer nok tilsyne; men i det store og hele har de temmelig voldsomme bevægelser paa jordegodsfeltet faaet om-trent samme udfald i alle bygder.

Saaledes har byborgerne erobret jord nogenlunde efter samme maalestok i samtlige bygdelag. Bare i Borre har de sat en rekord ved at hoppe op i 50 % (se herom nedenfor). Den gjenværende rest af kirkegods fordeler sig temmelig ligelig over hele grevskabet. Derimod er det paatageligt, at lensgreverne har lagt an paa gjennem sine indkjøb og mageskifter at faa hovedmassen af grevegodset i Sem og de nærmest liggende bygder; som en undtagelse viser Sande hele 10 % grevegods.

  1. Jeg har paa planchen sat op ogsaa Skoger og Strømmen som egne bygder, skjønt de i 1701 endnu var annekser og havde lensmand sammen med Sande. Af Andebu er ikke den del af Kodal, som laa i Larvik grevskab, medtaget.
  2. Fosseskylden er ikke regnet med.
  3. Bytangen ved Tønsberg er nu taget med under Sem.