Bygdefolkenes stilling i 1701 byder heller ikke paa
større overraskelser. Som i 1650 finder vi ogsaa nu de
fattigste bygdefolk i Tønsbergs omegn: i Sem, Borre
og Nøtterø. Derimod har Stokke arbeidet sig op.
Det kommer af, at en god slump af adelsgodset kom over
paa bønder. Fossnes hovedgaard med flere underbrug
eies nu af bonden Hans Nilssøn (som af den grund, og
fordi han er bleven gift med en datterdatter efter Preben
von Ahnen, har lagt sig til navnet Wogn). Melsom
gaard er kjøbt af skipper Peder Wolf, som bor der og
driver som bonde. Lardal har maattet vige pladsen som
nr. 1 for Hof og synes trykket ned af byborgere. Flere
af de byborgere, som eier jord her, er dog egentlig lardøler;
medlemmer af Skjærum-folket har nemlig taget borgerskab
i Larvik eller Tønsberg for at drive som forretningsmænd.
Moen skogdriftens tilbagegang i de sidste
aartier maa dog utvilsomt have svækket Lardal endel, skjønt
bygden endnu er baade velstaaende og har en hel samling
kakser at opvise.
Det er forresten bare to bygder, som i 1701 skiller sig ud ved paafaldende høi bondegods-procent, d. v. s. har mange bondekakser. Disse to er Lardal og Sande. I alle de andre mere velstaaende bygder har de jevne selveiere bredt sig paa kaksernes bekostning.
Endelig et par ord om de uegentlige byborgere (slige som er regnet med i byborger-gruppen, skjønt de boede paa landet): storproprietærer, sogneprester o. lign.
Naar byborgergodset i Borre er naaet op i 50 %, kommer det af, at Falkensten med underliggende gods er gaaet over til en eier af denne klasse. Efter Ida Langes død fik hendes brorsøn Ove Lange gaarden og godset. Han beholdt det ogsaa saavidt til sin død 1698; men da blev jordegodset udlagt til én af hans mange kreditorer,
