landskyld til Tautra kloster. I en optegnelse fra dette aar over Tautra klosters landskyld af Skogn, Værdalen o. s. v. opføres: Item Erich paa Mwnekeby ii span smør soluit. Restat ij wetter[1]. Ogsaa ved 1550 hørte Munckeby til de «jorder oc jorde parther, (som) ligger thill Tutherø«[2]. De gamle klostre af Benediktiner- og Cistercienserordenen kom i det 15. aarhundred ud af mode, og munkenes skare tyndedes mere og mere, saaledes som bl. a. tilfældet var med Munkeliv Benediktinerkloster, før dette omdannedes til et Birgittinerkloster. Det religiøse liv var desuden i Norge ved middelalderens slutning meget fattigere end i Danmark og Sverige. Der findes fra det 15. aarhundred kun faa pavebreve, som angaar klostervæsenet i Norge; for Sverige og især for Danmark kjender vi derimod en mængde, som viser, at baade konger og lægfolk endnu havde stor interesse for klostrene. Det er da ikke at undres over, at Munkeby, som vel aldrig har været noget stort eller rigt kloster, forfaldt. Forgjæves søgte abbed Stefan at hindre nedgangen. Men med Munkeby gik det tiltrods herfor mere og mere tilbage. Tilsidst var der vel ikke flere munke igjen i klostret, og dette blev derfor lagt ind under Tautra. Dette er sandsynligvis foregaaet henved aar 1500, lidt før eller lidt senere. Paa denne vis er det kanske, at udviklingen er foregaaet. Fra andre lande kjender vi lignende tilfælder, hvor klostre af Cistercienserordenen tilsidst er lagt ind under moderklostret. Saaledes blev i 1174 klostret Ter Doest ved Damme i Flandern grundet som en aflægger af Cistercienserklostret Les Dunes; men senere blev det (om end først i det 17. aarh.) igjen lagt ind under og forenet med sit moderkloster. Dette er den ene mulighed.
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/77
Denne siden er ikke korrekturlest
71
ET UKJENDT KLOSTER NORDENFJELDS.
