Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/78

72

DR. ALEXANDER BUGGE.

Men der er ogsaa en anden forklaring, som nærmere seet synes mig rimeligere, nemlig at Munkeby er ældre end Tautra. Jeg skylder at tilføie, at det er professor Ludvig Daae, som har henledet min opmerksomhed paa det følgende. I bibliotheket i Corpus Christi College i Oxford findes der et latinsk haandskrift om Olav den hellige (Passio et miracula beati Olaui), som i 1881 blev udgivet af T. Metcalfe. Denne merkelige og for vor historie saa vigtige legende er, ialfald i hovedsagen, forfattet af erkebiskop Øistein af Nidaros, som døde i 1188. Der fortælles her om flere mirakler, som Hellig Olav har øvet. Blandt disse er der et, som handler om en døvstum Cisterciensermunk, der besøgte kirken paa det sted, hvor kongen havde fundet sin martyrdød; det vil altsaa sige den før 1200 opførte Stiklestad kirke. Legenden fortæller videre om denne Cisterciensermunk, at han boede i nærheden af Stiklestad. Det heder i den latinske tekst (s. 114): Inde est quod quidam surdus et mutus, de familia monachorum cisterciensium in uicinio habitantium, in martiris natalitio cum aliis plurimis uenit ad ecclesiam, que in loco martirii sancti Olaui sita est. Det kloster, som her omtales, kan ikke have været saa lidet; det havde baade abbed og flere munke. Erkebiskop Øistein slutter sin fortælling om miraklet med følgende ord: »Dette erfarede vi først gjennem stedets præst og derpaa af selve abbeden og af brødrene, i hvis tjeneste den før nævnte yngling baade før og efter dette færdedes«. (Hec primo a sacerdote loci illius, deinde ab ipso abbate et fratribus, in quorum ministerio predictus iuuenis prius et post uersabatur, didicimus). Det under, som skeede med den ovenfor nævnte Cisterciensermunk, maa være foregaaet før 1188. Men paa denne tid var endnu ikke Tuterøens kloster grundet, og noget andet kloster kjender vi jo ikke nordenfjelds. Tuterøen, som ligger 10 kilo-