meter i nord for Trondhjem, kunde heller ikke godt siges at ligge i naboskabet til Stiklestad. Derimod er det ikke langt mellem Munkby i Levanger sogn og Stiklestad. Efterat Tuterøens store og rige kloster var grundet ikke langt fra Nidaros, gik det imidlertid tilbage med Munkeby, som kanske blev helt forladt af sine munke, og hvis bygninger forfaldt. Klostret er vel endog tidlig blevet forenet med Tautra. Thi pave Sixtus IV’s brev synes at vise, at Munkeby i 1475 i længere tid ikke havde været noget selvstændigt kloster, men at det allerede dengang var forenet med et andet kloster, det vil sige med Tautra. Men saa har Stephanus de Trugge, som oprindelig maa have været en munk fra Tautra, efterat lave indhentet tilladelse fra erkebiskopen i Nidaros og fra sin overordnede (ɔ: abbeden i Tautra eller forstanderen for Cistercienserordenen i Norden), forsøgt at gjenoplive det gamle kloster; han er blevet udnævnt til abbed i Munkeby og har af Sixtus IV faaet et afladsbrev for sit kloster. Men hans forsøg mislykkedes. Munkeby magtede ikke at bestaa som eget kloster. Det faldt tilbage til Tautra, hvis avlsgaard det blev, og abbed Stefan vendte paany, tænker jeg mig, tilbage til sin celle i dette kloster.
Medens Munkeby kloster saaledes snart paany forfaldt og sank i glemsel, har dog dets kirke vedblevet at bestaa og er, tænker jeg mig, blevet brugt som sognekirke, hvilket den endnu var ved »reformatsen« i 1589.
Om Munkebys eneste nu kjendte abbed, Stephanus de Trugge, ved vi ellers intet.
Hans slægt har neppe været norsk, men snarere dansk. Der levede i Kjøbenhavn før 1460 en mand, hvis efternavn synes at have været Trygge, og som eiede en gaard mellem Frue kirke og strandbadstuen[1]. Denne »hederlige»
- ↑ Kjøbenhavns Diplomatarium I, no. 149 (7. juli 1460): hetherlig – – – – – Tryggis effterleffuere.
