Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/83

Denne siden er ikke korrekturlest
77
NESJAR.

sig kan være noget ubestemmelige. Tilsammen dannede de Omgivelserne af Grenmarr, der var enstydig med Langesundsfjorden. Men Grenland indtog i ethvert Fald kun et ganske smalt Stykke af Kysten, som et Mellemparti mellem Vestfold og Agder. I Rækken af de gamle norske Landskaber kunde det saaledes ikke fylde nogen bemærket Plads; det var kun en beskeden Overgang fra Vestfold til Agder.

Af alle historiske Begivenheder, som knyttes til Brunlanes, er uden Sammenligning Søslaget ved Nesjar, der leveredes mellem Olav den hellige og Svein Jarl, Palmesøndag, 25de Marts 1016, den mærkeligste. Dette Slag var som en Gjentagelse af Slaget i Hafrsfjorden; det betegner Norges anden Samling til et eneste Rige. Saaledes er dertil knyttet en meget stor Interesse, og denne Interesse maa da ogsaa gjælde de Lokaliteter, hvor Slaget er udkjempet. I denne Henseende har der hidtil ikke været fuld Klarhed. Man har vidst, at Slaget forefaldt udenfor Kysten af Brunlanes. Man har nærmest været tilbøielig til at lokalisere det ved den sydvestligste Spidse. Men det hele har været ubestemt. Enkelte har endog villet søge Stedet i Frederiksværns Nærhed og ment, at Naverfjordens aabne Rhed var den rimeligste Lokalitet.


2. Slaget ved Nesjar. Som den historiske Hovedkilde for alt Kjendskab til denne Begivenhed har vi de Kvad, de saakaldte Nesja-Viser, der, som det siges, om Sommeren efter Slaget skal være digtede af Sighvat Skald, som ved samme Anledning havde fulgt Kong Olav. Disse Viser er altsaa den samtidige Kilde og maa tillægges Troværdighed; de er en Beretning, formet til Ære for Seierherren. Benævnelsen Nesja-Viserne forekommer saavel i Fagrskinna, som i Heimskringla, der begge anfører disse Kvad til Hjemmel for, hvad de beretter