Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/84

Denne siden er ikke korrekturlest
78
DR. YNGVAR NIELSEN.

om Slaget. Fuldstændig er rigtignok ikke disse Kvad bevarede. Men der kjendes dog en Del Vers. Hvad der her for os har Betydning, er deres Beskrivelse af Stedet, – det, som de oplyser om Nesjar, eller rettere om Kamppladsens Beliggenhed. Thi Navnet Nesjar forekommer, vel at mærke, ikke i Kvadene. Det er kun de paa dem byggede prosaiske Beretninger, der har noget Navn for Stedet, hvor Kampen foregik.

Der er her to Steder i Viserne, som har Betydning.

Det første findes alene i Heimskringla:

Da Siklingen søgte
mod Svein i Havnen,
han retted’ et Anfald.

Det andet forekommer baade i den legendariske Olavssaga, i Fagrskinna og Heimskringla og lyder saaledes:

Det jeg ved, at Stridsveirets
Kjender, østenfor Agder,
lod Karlhovde lægge
nær ind til Jarlen.

Et forudgaaende Vers, der alene forekommer i Fagrskinna, har desuden berettet, at Kongen kom fra Viken, østenfra, medens Svein Jarl kom nordenfra.

Mere siger ikke Kvadene. Ogsaa deres Beskrivelse af selve Slagets Forløb er holdt i ganske almindelige Ordelag. Andre samtidige Kilder er os nu helt ubekjendte, og fremfor alt kan vi ikke vide noget, om der ved Siden af Nesjaviserne ogsaa har været en lokal Tradition, der ligeledes har kunnet tjene som Grundlag for de mere udførlige Beretninger, der efterhaanden dukker frem i Sagaerne.

Af Nesjaviserne faaes altsaa ingen anden sikker Oplysning end den, at Kongen angreb Svein Jarl i höfn, og at dette skede firir austan Agðir. Men dette viser dog med Tydelighed hen til Brunlanes, nærmest dets syd-