Nordmændene ellers har givet Navn af Nesit, det nuværende Brunlanes. Til en Besvarelse heraf er det først nødvendigt at undersøge, om der ikke er andre Stedsnavne i Norge, der engang har havt den samme Form. Vi lades her ikke i Stikken af Kilderne. Diplomerne – atter igjen en norsk Kilde – giver flere Navne Nesjar. Men disse er alle Gaardnavne, altsaa knyttede til en bestemt, mere snevert afgrænset Lokalitet.
Et Nesjar haves allerede inden det gamle Skiringssal[1], og forekommer der aldeles tydelig som Navn paa en Gaard, i hvilken St. Stephans og St. Georgs Hospital eiede en Part. For at fixere Sprogbrugen netop inden de Landsdele, med hvilke vi her nærmest har at gjøre, maa dette Navn særlig være af Vægt. Vi har videre i Vestre Slidre, i Valdres et Gaardnavn[2], der i vore Dage lyder Nesja. At dette i Fortiden har lydt Nesjar, maa synes som utvivlsomt, uagtet det ikke kjendes gjennem middelalderske Diplomer. Omkring Aar 1600 forekommer det dog med en gammel Dativform (Nesjum). Denne Gaard ligger indenfor, ovenover den forholdsvis smale Rod til et bredere Nes, som stikker ud i Slidrefjorden.
Ogsaa inden Veø Præstegjæld i Romsdalen træffes i 1504 de to Gaarde Ytre og Indre Nes betegnede som i Nesie garddom[3], hvilket ogsaa peger hen til den samme Feminins Flertalsform Nesjar.
Gaardsnavnet Nese, der i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede forekommer paa flere Steder, mellem Aardal i Ryfylke og Sundalen[4], maa ogsaa opfattes som Levning
