ligt er dette herhos, at tæt hos dette Alter sees 3de cirkelrunde, steensatte Kredse, hver 2de Alne i Giennemsnidt. Man har om dem det her giængse almindelige Sagn, at de have været Kampe-pladse; det kan være; det synes ei uriimeligt: men hvad man lægger til, nemlig at den, i vore Kiæmpe-Viiser omtalte, berømmelige Helt, Axel Thordsøn, skal have været en af dem, som her have kiæmpet, det er vel neppe troeligt eller antageligt. Fleere af samme Slags Altere, blev mig berettet, skulde findes paa samme Sted; noget dette liigt har jeg fundet i Værdalen.«
Som denne Beskrivelse er affattet, kan der af den ikke med Bestemthed sees, hvorvidt den grunder sig paa Selvsyn. At saa har været Tilfældet, er dog ikke rimeligt. Tiden kan neppe have strukket til. Schøning kom 30te August 1773 til Grytens Præstegaard og forlod denne igjen 2den September. Saaledes har han havt 31te August og 1ste September til at reise op og ned Romsdalen, men vil i denne Tid neppe have kunnet afse Tid til at gaa op paa Fjeldet og bese Alteret. Jeg er derfor mest tilbøielig til at forudsætte, at hans Oplysninger om Alteret maa være byggede paa Meddelelser fra andre. Men de gjør dog, ogsaa under denne Forudsætning, Indtryk af at være meget paalidelige og at afgive et udmærket Udgangspunkt for Studier over det Øiemed, hvori det gamle Minde er opført. Den Hjemmelsmand, der har meddelt Schøning de Oplysninger, som ligger til Grund for hans Beskrivelse, maa have været en paalidelig og grei Mand. Efter disse skal den alterlignende Mur have havt en kubisk Form, to Alen i Høiden, to Alen i Bredden og to Alen i Længden, ligesom den maa have været regelmæssig bygget af store, flade Stenheller. Beskrivelsen udelukker fuldstændig den Mulighed, at den kan have bestaaet af mere løst sammenkastede Stene. Det Mindesmærke, som Schøning beskriver, har øiensynlig været
