der skulde følges under en Seilas fra Lindesnes og op til Christianiafjorden.
Paa et hollandsk Søkart fra 1716 omtales de Nesse som en Havn beliggende ved Nordsiden af Langesundsfjorden, indenfor Langesunds østlige Huk; denne Havn ligger ved en kredsformet Strand, og den ligger under en Kreds af Klipper, farvet som rød Sand. Der ligger tillige nogle smaa Skjær ved Kredsen. Havnen ligger ogsaa, efter denne Text, en Mil i Vest for Staværn.
I Overensstemmelse hermed beskrives ogsaa det samme Sted i en dansk Søbog (Kursbog) fra Midten af det 18de Aarhundrede. Der er ingen Tvivl om, at dennes Text kun er en umiddelbar Oversættelse af ældre hollandske Forbilleder[1]. Efter Opgaverne om Dybdeforholdene i Havnen maa denne være identisk om Helgeroen. Men om Hollænderne ved de Nesse har ment denne Havn, er det dog ikke derfor givet, at den har baaret dette Navn i Norge. De Nesse har ikke været nogen Havn, men et Nes, og dette Nes har igjen været det, som nu kaldes Mølen.
Helgeroen paa den ene Side og Nevlunghavn paa den anden – begge er de Havne ved de Nesse. Men dette Navn kan til samme Tid opfattes som en Anvisning om, at det netop er Mølen, som i Middelalderen kaldes Nesjar og derefter senere fik den samme Navnform Nese, som ellers kjendes. Overgangen Nesjar–Nese er jo konstant og aldeles naturlig. Dette Nese ligger ganske, som Kvadene angiver Slagpladsen, og som de ældste Sagaforfattere, efter dem, mener at kunne sætte Beliggenheden af Nesjar. Ad denne Vei vindes der ogsaa større Sandsynlighed for, at Nesjar har været Navn paa en enkelt, snevrere Lokalitet.
- ↑ Jeg kjender denne kun fra et Exemplar, der tilhører Adjunkt Aage Aagaard i Larvik. I Universitetsbiblioteket synes denne Literatur desværre ikke at være repræsenteret.
