modning kan saa meget mere ansees styrket, som det sydvestlige Nes i Grunden er delt i to Grene, af hvilke Mølen er den vestligste, hvorved det kan finde sin Forklaring, at her netop Flertalsformen er anvendt. Her maa det gamle Nesjar være at søge, og Slaget i 1016 maa have staaet paa den ene eller den anden Side af dette Nes.
Men paa hvilken Side?
I Vest har vi Helgeroen; i Øst ligger Nevlunghavn, og paa begge Steder er der en hǫfn. Kunde det tænkes, at dette Ord her var et Egennavn, var Sagen meget klar. Men som allerede nævnt, vil den Formodning blive en Smule vovet, og der maa derfor søges efter andre Oplysninger, som kan give Retledning. Baade Helgeroen og Nevlunghavn eier Betingelser for at kunne have været Skuepladsen for Slaget ved Nesjar. Men til at afgjøre dette Spørgsmaal er vi udelukkende henviste til Nesja-Viserne. Hvad Sagaerne for øvrigt meddeler, er uden bevislig Hjemmel.
Der findes virkelig i dette Kvad et Sted, som her kunde have Betydning og give Vink for en Paavisning af Slagets Lokalitet. Saavidt jeg ved, har det ikke tidligere været paaagtet og vurderet. Men efterat Finnur Jónsson for ganske nylig har henledet min Opmærksomhed derpaa, kan jeg ikke negte, at det maa have sin Interesse, – særlig derigjennem, at det bringer Slagpladsen i Relation til et sikkert Punkt, der fremdeles kjendes. Det er Linien: nár flaut út við eyri ófátt ɔ: ikke faa Lig flød ud ved Øren.
Hvad er saa Øren?
Dersom Ordet eyrr her skulde tages i Betydning af opskyllet Land ved en Elvemunding, da er der kun et eneste Sted paa Brunlanes, der kan opvise en saadan Øre, og det er Hummerbakfjorden. Her er det saa, at den lille Elv, som rinder ned forbi Bergs gamle Kirke, Manvik
