Strømmen fra Nevlunghavn mod Vest følger Kystens
Løb og gaar nær under Land ud til Mølen[1]. Fra begge
Steder mødes altsaa den udgaaende Strøm ved dette Punkt,
hvorfra den fortsætter mod Sydvest langs Kysten af det
gamle Agder.
Paa denne Maade kommer vi ikke nærmere mod en Afgjørelse. Der ligger altsaa heller ikke i Kvadenes Meddelelse om Strømmen, som i sig selv fortjener at bemærkes, nogen Veiledning til at finde ud, hvor Slaget har stanet, – enten i Helgeroen eller i Nevlunghavn. Sagaernes Oplysninger er, som allerede antydet, værdiløse, idet de er nedskrevne omkring 200 Aar efter Slaget og af Islændinger, der neppe har været lokalkjendte. Ethvert Forsøg paa, ad den Vei at ville paavise Slagpladsen, er overflødigt. Det er jo mere end paafaldende, at Sagaernes Skildringer bliver mere udførlige, jo længere ned deres Affattelse ligger i Tiden, indtil endelig de yngste Kilder endog ved paa en Prik at fortælle, hvor mange Skibe der var med i de kjæmpende Flaader, 45 i Jarlens og 20 i Kongens. At derimod den ældste af de mere udførlige Sagaer, den legendariske Olavssaga, byder nogle Detailler, der skal belyse Kongens Fromhed, Einar Tambeskjælvers Forhold til ham o. s. v. kan være helt naturligt og kan finde sin Forklaring i Hensynet til Olavs senere Stilling som Nationalhelgen med dertil hørende Legendedigtning. Men vedkommende Sted viser tillige dennes Svagheder. Sagaen lader saaledes Einar Tambeskjælver gjentage sine berømte Ord om sin egen Bue og Norges Rige, der ellers henføres til Slaget ved Svold, men som muligens, naar det kommer til en nærmere Prøve,
- ↑ For at erholde Oplysninger om disse Strømforhold har jeg henvendt mig til Samlagsbestyrer Wurschmidt i Frederiksværn, der velvillig har meddelt saadanne i et Brev af 10de Januar 1907.
