Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/97

Denne siden er ikke korrekturlest
91
NESJAR.

land. Hvad Forfatteren har beregnet, bliver i alle Tilfælde kun Skibene nordenfor Stad.

Forfatteren af den legendariske Saga fortæller, at Kongen efter »Seiren reiste et stort Kors paa det Sted«. Hvis dette Sted, hvor Korset blev reist, kunde paavises, var Bestemmelsen af Slagpladsen en let Sag. Uheldigvis kjendes ikke noget til dette Kors, der vel maa antages at have været af Træ. Til at reise et Stenkors var der ikke Tid. Navnet Helgeroen kunde lede Tanken hen mod en Formodning om, at Korset havde været reist paa dette Sted. Saa kunde antages, hvis Stedsnavnet kom af heilagr, og hvis de andre Steder, der skal bære samme Navn, ogsaa kunde paavises at have faaet dette, fordi de stod i en eller anden Forbindelse med gammel Kultus, hedensk eller christelig. Derom vides dog intet, og der er jo ogsaa en anden Forklaring, at udlede Helgeroens Navn af Mandsnavnet Helge. Saafremt denne er den rigtige, bliver der selvfølgelig ingen Forbindelse mellem Stedsnavnet og det efter Slaget reiste Kors[1]. I det andet Tilfælde kunde det ogsaa ligge nærmest at tænke paa en hedensk Helligdom.

Beretningen om Korsets Reisning kan efter dette ikke give nogen Veiledning til at fastsætte Slagpladsen ved Nesjar, og det er fremdeles lige uklart, enten denne er at søge i Nevlunghavn eller i Helgeroen. Vi kan ikke benytte Sagaerne, som ikke i noget Punkt kan tillægges Autoritet, hvor de ikke er overensstemmende med den Beskrivelse, Sighvat Skald har givet i Nesja-Viserne. Det er, med al den Viden, som vi nu har, alene disse, som er vor Kilde, og Sagaernes vidløftige Udmaling har for os intet Værd. Denne viser os kun, at man paa den Tid, da Sagaerne blev førte i Pennen, havde Trang til at skrive

  1. O. Rygh, Norske Gaardnavne, VI (udg. ved A. Kjær) S. 320.