sendte efter sit første Møde med Slotsloven under 30te s. M. fra Kristiania følgende Indberetning til Kongen:[1]
- »Sire!
Jeg beder D. M. naadig modtage Bevidnelsen om min dybeste Respekt, samtidig som jeg giver mig den Ære at meddele, at jeg efter at være ankommen hid den 26de ds. den følgende Dag begav mig til Slotsloven, hvor jeg siden hver Dag har været tilstede for nærmere at gjøre mig bekjendt med Forholdene i dette Rige. For at sige Sandheden, D. M., af hvad jeg der har erfaret, – der er kun lidet af glædelig Beskaffenhed. Uenighed og Egensindighed sidder i Høisædet, og Uorden har regjeret der lige til den Dag idag. Jeg har ikke været istand til at faa Rede paa, hvad der er paalideligt eller væsentligt. Folket knurrer og Soldaten er misfornøiet over, at han er nødt
- ↑ Indkomne Sager 1710. D. Rigsark.
ved August af Polen og Saxens Hof. I 1708 indlededes Underhandlinger med ham om at træde i dansk Tjeneste, hvilket han dengang besvarede med, at han var parat. – Efterat der senere gjentagende var gjort Henvendelse herom fra Fr. IV, blev han endelig permitteret fra sin Stilling som Hofmarschal ved det polsk-saxiske Hof til den danske Konges Tjeneste i Norge, hvor han under Alliancen med Danmark skulde betroes Kommandoen over den norske Hær. Det for ham udstedte Diplom, dateret Marienburg 2den Juli 1710 (Hauptstaatsarchivet i Dresden), lød paa, at denne Permission ikke skulde vare længere end den paagaaende Kampagne. Naar denne var endt og der ikke var mere at iagttage for ham i Felten, skulde han ufortøvet vende tilbage til Saxen for at røgte de ham der paahvilende vigtige Charger. Som senere vil sees, blev denne Permission fornyet 1712. (Se forøvrigt om Løvendahl: »Gyldenløvefeiden« S. 270).
