Tritzschlerske Sag, idet han nu ogsaa begyndte at finde dennes Konduite mere og mere mistænkelig. Han havde nemlig ikke alene igjen løsladt Sekretæren, men endog taget ham med i sin Vogn den følgende Dag og ladet ham se ved sin Side i Kirken ligesom »en parade«, paa hvilken Maade han jo havde gjort Morsings Sag: ogsaa til sin og derved givet hver Mand Anledning til at forundre sig og blive bestyrket i sin Mistanke. – Samtlige »Conventets« Officerer havde voteret for, at Generalløitnanten nu maatte fratages sin Kommando og Stabssekretæren igjen anbringes i et sikkert Fængsel.
»Mistanken er visselig stor«, siger Løvendahl, »men Beviset kunde komme til at falde vanskeligt, da den Slags Folk pleier at tage slige Foranstaltninger, at man ikke formaar at skaffe mange Vidner. Sagen maa imidlertid føres med stor Forsigtighed. – Jeg bliver foreløbig af den Anskuelse, at T. er uskyldig for sin Persons Vedkommende. i Anledning af den førte Korrespondance, men for hans Eva[1] og »Domestiquen« vil jeg ikke svare.
Morsing indsattes nu igjen i Arrest paa Akershus, ligesom Tritzschler fra 22de Nov. 1710 indtil Videre suspenderedes fra sin Stilling som Kommanderende General, og en Proces anlagdes med Undersøgelser, der, som anført, varede i flere Aar lige indtil 1714, uden at der i al denne Tid fremkom noget, der i væsentlig Grad bestyrkede Mistanken. Det hele reduceredes til den omhandlede Bondes under de afholdte Forhør og ellers høist modsigende og famlende ubekræftede Udsagn. – Det ovenanførte Convent af Regimentchefer bestod af Generalmajor v. Heinen, Brigadererne Brockenhuus, Folckersahm, Lützow, Sesterfleth, Obersterne Cicignon, Wilster, Wind,
- ↑ Anna Kathrine Toller, Datter af den bekjendte Nils Toller. (Se Pers.h. Tidsskr. 2. III. S. 31).
