arkiv. Det paastodes, som nedenfor skal sees, at Løvendahl lod Erklæringerne indføre paa løse Blade, istedetfor at de skulde være indført i en Protokol, og at han tog dem med til Saxen[1], da han 1712 igjen vendte tilbage hertil, efter først at have ført den norske Hær under dens Angreb paa Bohuslehn, og efterat det var blevet besluttet, at der fra Norge kun skulde ageres defensivt, i Henhold til hvilken sidste Bestemmelse Betingelserne for Løvendahls Ophold i Norge bortfaldt[2]. – Der var i denne Tid intet videre foretaget i den Tritzschler-Morsingske Sag.
- ↑ Vicestatholder Viereggs Skr. af 28⁄1 1713. (Refererede Sager 1713) og Tritzschlers Skr. af 11⁄7 1712 (Indkomne Sager 1712. D. Rigsark.).
- ↑ Som ovenfor nævnt var Løvendahls Ophold i Norge kun at betragte som en Permission fra hans Stilling ved det saxiske Hof, En Skrivelse fra Kong August til ham dat. Karlsbad 2den Juni 1712 (Briefwechsel König Augusts von Polen mit Freiherr v. Löwendahl. Hauptstaatsarchiv, Dresden) indeholder bl. A., »at han efter Kongen af Danmarks indstændige Bønner havde faaet Tilladelse til at føre Kommandoen over den norske Arme i dette som forrige Felttog i Betragtning af Alliancen og den fælles Interesse med Paalæg om at føre Krigen mod den fælles Fjende med al mulig Kraft og saa efter lykkeligt Felttog komme tilbage.« Den 4de Juli s. A. tilskrev Kongen igjen L., at »forsaavidt det danske Hof tog Bestemmelse om kun at agere defensivt i Norge, skulde han se at ordne sig, saaat han kom tilbage.« 23de Juli 1712 takker Kongen af
Johan Fredrik Munch, Kommandant paa Akershus 1709–1711. Vincents Budde, Chef for det nyoprettede (gjenoprettede) 2det Trondhj. Rgt. (Inf.) 1710–1716, Gen.maj. og Kom.dt. i Fredrikstad 1716–1717, Kom. Gen. nordenfj. 1718, † 1729. Arent Krag, Chef for et Landdragonregiment (Inf.) 1710 (Regimentet opløstes samme Aar), senere Chef f. Smaal. Rgt. (Inf.), † 1718. Georg Fredrik v. Krogh, Chef f. Bergenh. Rgt. (Inf.) 1710–1712, † 1715.
