11te Juli 1712 tilskrev Tritzschler Overkrigssekretær,
Geheimeraad v. Eickstedt[1] med Bøn om, at han vilde
foredrage for H. M, at der maatte blive givet Ordre til,
at den Kommission, i hvis Hænder Anklagen mod Morsing
var lagt, maatte lade Sagen mod denne faa en Ende.
Løvendahl havde ladet forfærdige en Protokol, i hvilken,
saalænge Brigader Sesterfleth levede og var Præses, alt
var skrevet paa løse Blade, hvilket ikke kunde være billigt
i Livs- og Æressager. – Tritzschler henvendte sig til
Overkrigssekretæren, fordi han vidste, at Løvendahl nu
skulde forlade Norge[2]. – Da den anklagede, Morsing, der nu
snart havde været fængslet i 2 Aar, sluttet i Jern, var angreben
af Skjørbug, hvoraf han lettelig kunde dø, saa vilde
vel Processen paa saadan Maade faa en Ende, uden at dog
Sagen derved vilde være tilendebragt. – Naar han tænkte
paa Brevet[3], siger Generalen, san blødte hans Hjerte, omendskjønt
han aldrig havde læst det, – ved Bevidstheden
om, at der kunde findes saa slette Mennesker, som
omgikkes paa denne Maade med hæderlige Mænds Ære
uden at turde sætte sit Navn under ........
- ↑ Indkomne Sager 1712. D. Rigsark. Valentin v. E., Overkr.sekr. 1710–1718.
- ↑ L. var dengang i Holsten for at konferere med Kongen og vendte derfra direkte tilbage til Saxen.
- ↑ Den anonyme Seddel i v. Platens Vogn.
Danmark fra Hirschholm Kongen af Saxen-Polen, »fordi han har tilladt Overhofmarschal, virkelig Geheimeraad, Kammerpræsident og Overbergdirektør Baron v. L. ogsaa denne Campagne over at føre vore Tropper i Norge. Vi ere D. M. for saadan Velvilje meget forbunden og anse det som et særligt Udtryk for broderligt Venskab; men da Sagerne ikke ere i saadan Stand, at vi dette Aar kan gaa offensivt frem mod den fælles Fiende og vi derfor ere nødt til med Tropperne i Kvartererne at holde os paa Defensiven, saa har vi ogsaa fuldstændig villet disponere Overhofmarschallen fra vore derværende Tropper.« (Hauptstaatsarch., Dresden).
