15de Aug. 1712 udstedtes der en kgl. Befaling til
Generalauditør Sverdfeger[1], Merckers Efterfølger, at han
nøie skulde gjennemgaa de passerede Akter og indsende
Rapport herom, forat Sagen ved Rettergang kunde blive
ført til Ende.
Senere paa Aaret – 19de Nov. 1712 – indsendte Tritzschler i en udførlig Memorial den før nævnte Redegjørelse for Forholdene i 1709[2]. Han omtaler blandt andet igjen det anonyme Brev fra v. Platens Karosse, som han ikke har havt Anledning til at se, hvad han allerede i 1710 havde anholdt om Tilladelse til. I 2 Aar havde han nu levet i en dræbende Usikkerhed om, hvorvidt han kunde fortrøste sig til Kongens Naade, eller om han var i Unaade. Han var uvidende om, af hvad Grund han maatte se sin Sag saaledes forhalet. Da hans rene Samvittighed ligeoverfor et til alle Tider udvist trofast Forhold ikke kunde lade ham frygte noget ondt, saa gav dette ham Mod til at kaste sig for H. M.s hans allern. Herre og Konges. Fødder med denne Memorial.
Efter Løvendahl udnævntes Claus Henrik Vieregg til Vicestatholder[3] og Generalløitnant Caspar Hausmann[4] til Kommanderende General. – Før sin Afreise til Norge havde Vieregg modtaget Ordre om sammen med Sverdfeger at tage den Tritzschler-Morsingske Sag under fornyet Behandling.
Under 28de Januar 1713 indsendte disse en Fremstilling af Beskyldningerne mod Morsing ledsaget af en
- ↑ Ditlef S., Overaud. ved. de danske Tropper i Italien 8⁄11 1704–1706, tillige Gen.stabs-Sekr., Geueralaud. i Norge 1712, Overkrigskom. 1716, Gen.krigsk. 1723, † 1740.
- ↑ Memorialer 1712. D. Rigsark.
- ↑ 4⁄8 1712–14⁄7 1713.
- ↑ 30⁄4 1712–24⁄2 1716, † 9⁄9 1718. Tritzschlers Svoger g. m. Karen Toller. Gen.lt., Medlem af Slotsloven 1711.
