specielt Stiftamtmand Tonsberg[1] og Biskoppen, – saa havde han sagt, at naar der var saa mange Vidner imod ham, saa maatte det vel være sandt, at han havde sagt det. Han havde engang været med Brev paa den svenske Side. Kommissionen foreholdt ham nu, at han ved det tidligere Forhør havde udtalt, at, naar ban kunde faa Pardon, vilde han tilstaa alt; – i Overensstemmelse hermed maatte han nu meddele, hvad han var vidende om i denne Sag, hvorpaa han tilbød sig at meddele den rene Sandhed, – og var da hans Udsagn kortelig følgende.
Sidst afvigte Høst 1709 – 3 à 4 Dage før Artilleriet kom til Torpum – var han kommen derhen i den Mening at sælge et Par Oxer til Generalløitnant Tritzschler. Da de ikke kunde blive enige om Handelen, saa havde Morsing raabt ham bort til sig og anmodet ham om at gaa et Ærinde for sig over til Viksiden. – Efterat Inkvisiten – mod Løfte om en Godtgjørelse af 2 Sletdalere – havde lovet at udføre dette, havde Morsing instrueret ham om, hvilken Vei han skulde tage for useet at komme forbi de paa vor Side udsatte Vagter, – og at han skulde gaa nedenfor Færgestedet ved Svinesund og vinke med sin Hue, saa vilde han blive hentet over til svensk Side[2]. Naar han saa var kommen over, skulde
- ↑ Vilhelm de T., 1710–1731.
- ↑ Gen.auditør Sverdfeger bemærker ved foranstaaende, at Husebys Udsagn her nødvendigvis maa være urigtigt. Denne Reise skulde nemlig være foretaget den 17de eller 18de Nov. om Eftermiddagen Kl. 4 el. ½5, da det var enhver bekjendt, at det i Norge var saa mørkt, at der ikke var synderligt Lys af Dagen, og havde man selvfølgelig fra svensk Side umuligt kunnet se, at han stod paa denne Side og vinkede med Huen. Huseby siger vistnok: Dagen var endnu ikke fra Himmelen, og Maanen gik netop op, da han kom til Svinesund; men ved denne Tid var der i Norge ikke mere Dag efter Kl. 4 Eftm., og hvad han
