han ride til »Schacke-Kleven«, hvor han vilde møde en Karl. Forsaavidt denne ikke maatte være kommet, skulde han vente paa ham og føre ham med tilbage. Efterat Huseby havde ventet en Tid, kom Karlen medbringende paa Hesten en Lædersæk, der var meget tung, hvorefter de begge vare redne tilbage til Færgen, lod sig sætte over og kom til Torpum til aftalt Tid. Morsing var meget vel tilfreds med Expeditionen, lod sig give den omhandlede Sæk samtidig med, at han indstændig anmodede om, at der intet herom maatte nævnes. Huseby havde derpaa fordret de lovede 2 Sletdalere, men ikke faaet disse, men derimod Løfte om at blive fritaget for Leverance af Hø og Havre. – Ovennævnte havde han, da det blev ham forelæst, bekræftet under Edsaflæggelse[1]. Morsing, som havde været tilstede for at høre Husebys Depositum, havde nægtet alt, idet han intetsomhelst Kjendskab havde til det berettede, hvorefter Kommissionen befalede, at han skulde belægges med Jern og hans Eiendele registreres og forsegles. – Den af Huseby omhandlede Fritagelse for Leverance af Hø og Havre blev igjen bekræftet i en den 8de December afholdt Session. Fouragekommissær Riis, indkaldt til at udtale sig herom, oplyste, at engang, da han havde ladet anvise noget Hø hos Huseby,
- ↑ Vieregg og Sverdfeger bemærke, »at Kommissarien havde overilet sig ved denne Edsaflæggelse, som ikke burde have fundet Sted paa dette Tidspunkt«.
anførte om den opgaaende Maane, var ligeledes urigtigt, idet der netop paa den Tid indtraf Fuldmaane og konsekventer maatte Maanen være kommet frem længe før det anførte Klokkeslet. – Maanen har ikke kunnet give saadant Skin, at man hinsides Svinesund – i slig Distance – har kunnet blive opmærksom paa omtalte Tegn, saameget mere som det efter Bondens egen Tilstaaelse netop sneede og Luften saaledes maa have været mørk og disig.
