faa det ringeste Lys af, idet General Løvendahl skulde have taget med sig de under Tritzschler kommanderende Chefers Erklæring herom.
Nu var der skeet Henvendelse til Generalløitnant Hausmann med Ånmodning om, at der maatte blive indsendt fornyede Erklæringer fra vedkommende Generaler og Brigaderer, der senere skulde fremkomme.
Vieregg døde 14⁄7 1713, og hermed standsede igjen for en Tid Sagens Fremme.
12te Aag. s. A. indsendte Morsing fra Akershus Corps de garde et Forsvarsskrift (conciperet af hans udi Commissionen antagne og beskikkede Fuldmægtig Hans Bredal), i hvilket han i en lang og i Datidens Stil meget svulstig Indledning stærkt kritiserer den mod ham anvendte Procesmaade:
Den 22de Okt. 1710 var han blevet arresteret, – hvorfor var ham ubekjendt. Derpaa havde han efter 4 Dages Forløb stillet suffisant Kaution for sin Løsladelse; men den 2den Nov. maatte han igjen i Arrest, uden at han fremdeles havde den ringeste Anelse om, hvad han havde gjort, hvilket han heller ikke fik vide før den 17de s. M„ da han af de ham ihændekomne Akter saa, at en ham ukjendt Bondemand havde beskyldt ham for at have sendt denne over til Viksiden, hvorfra han var kommen tilbage med en Postsæk, som skulde have været tung – saadan var Ordene« og den hele Beskyldning. – Dagen efter blev han ført for en Ret og spurgt om denne Pas- sage – hvilken han da tog Gud og sin Samvittighed til Vidne paa at han ikke kjendte noget til, hvorpaa Bonden »tvertimod saavel Kongens som Guds Lov« toges i i Ed, før man ved nogetsomhelst Vidne havde søgt Oplysning eller tilladt den Anklagede noget Forsvar...... Saasnart Vidnet havde aflagt sin Ed, begyndte han med anden Snak, hvorefter man besluttede, at Morsing i sin
