aldrig at være skeet – han ei heller i Evighed skal kunne godtgjøre.
Blandt Refererede Sager 1713 anføres under 22de Aug., at Generalløitnant Tritzschler igjen havde henvendt sig til Hs. Maj. med Bøn om, at det maatte komme til Endskab med hans Sag, og at de af afdøde Vicestatholder Vieregg mod ham indsendte Skrifter maatte blive ham kommunicerede til Erklæring. I samme Skrivelse omtaler ogsaa Tritzschler den økonomiske Ruin, han gaar imøde ved saaledes paa det kostbare Levested Kristiania at maatte forblive uden Gage. Samtidig var af Generalen Overkrigssekretæren tilskrevet med indstændig Anmodning om, at denne Memorial maatte blive foredraget Hs. Maj.
5te Sept. 1713 tilskrev Tritzschlers Svigersøn Gabel[1] Overkrigssekretæren, at han fra Svigerfaderen havde modtaget en Skrivelse, hvori denne meldte, at han var ængstelig for, at hans tidligere Memorialer ikke skulde være komne Geheimeraaden ihænde, da han ikke havde været saa lykkelig at modtage noget Svar. »Da jeg ved, at det vilde være den kjære gamle Mand et soulagement i hans havende chagrin, naar han med et Par Linier fra. E. Ex. kunde blive underrettet om, at indesluttede er sendt Dem af mig, beder jeg underdanigst derom.
Viereggs Eftermand var Baron Fredrik Kragh[2], der før sin Afreisse fra Kjøbenhavn den 16de Sept. 1713 fik Ordre om at indberette, hvorledes han formente, at Generalløitnant Tritzschlers Sag efter dennes Forlangende bedst kunde foretages.
18de Aug. 1714[3] udtaler Kragh, at Generalen ligeoverfor ham havde erklæret, at han hjertelig forlangte
