»modo procedendi«. Samtidig hermed maatte det erkjendes, at der blev gjort en Feil ved de dengang foretagne Examinationer, idet man ikke strax lod afhøre og føre til Protokols de Personers Udsagn, som Bonden saa omstændelig havde specificeret i sin Fortælling, idet Sagen herved vilde være blevet tilført stor Belysning .....
Bornemann holdt paa, at da der nu var hengaaet saa mange Aar, og da der i Generalauditør Sverdfegers Relation forekom flere Omstændigheder, som forandrede Processen og syntes at give den et andet Udseende, – burde Sagen behandles af en af Hs. Maj. dertil beordret Kommission og ordentlig ventileres efter den almindelige Landsproces, ligesom Morsings Baand og Tvang burde noget formildes.
Imidlertid har der allerede under 21de Sept. 1714[1] – altsaa før Bornemanns Erklæring – været udstedt et Reskript til Vicestatholderen, at han underhaanden og i al Hemmelighed – ligesom fra sig selv – for at undgaa al Vidløftighed og Proces skulde sondere Generalløitnanten, om han kunde være tilbøielig til allerunderdanigst at ansøge om sin Afsked, regnet fra den Tid af, da han var bleven suspenderet. Svaret herpaa vilde blive at foredrage for Hs. Maj. Samtidig blev der givet Ordre til, at Morsings Jern skulde aftages, men at han dog skulde holdes i Arrest i Corps de Garden indtil Sagens Udgang. – Den hele Affære, hvorom der antagelig har været mundtlig konfereret med Generalauditør Bornemann før dennes Erklæring, har formodentlig stillet sig mere og mere tvivlsom, hvorfor man nu fik Hast med uden videre Skandale at faa den bragt tilende. Samtidig har vel ogsaa Tritzschlers mægtige Slægtninge, som f. Ex. Svogeren Generalløitnant Hausmann og Svigersønnen Gabel, ikke
- ↑ Resolutioner 1714. D. Rigsark.
