været uvirksomme. – Resultatet af Vicestatholderens Underhaandshenvendelse blev, at Tritzschler under 17de Nov. 1714 indsendte en allerunderdanigst Memorial[1], i hvilken han androg om, »at hans i Norge førte Conduite maatte blive underkastet en nærmere Undersøgelse, eller ogsaa, at alt maatte blive ophævet mod, at det allernaadigst vilde behage Hs. Maj. med sin Haands Underskrift at forsikre ham om hans kongelige Naade.«
Sidstnævnte Alternativ valgtes, idet der under 7de Dec. 1714 udstedtes følgende kongelige Resolution[2] til Generalløitnanten:
»Det er os af Din indsendte allerunderdanigste Memorial af 17de f. M. blevet foredraget, at Du, eftersom Du befrygter at være falden i vor Unaade, underkaster Din i Norge førte Conduite nærmere Undersøgelse, eller – for at ophæve alt – allerunderdanigst beder om, at det allernaadigst maatte behage os med vor Haands Underskrift at forsikre Dig om vor Naade, – altsaa befri Dig allernaadigst fra alle herefter kommende Pretensioner. – Nu er det Dig ikke ubekjendt, hvorledes Rygtet i Anledning af Din i Aaret 1709 i Norge førte Kommando har været Dig temmelig imod, ligesom Felttoget dengang tilvisse ikke fremmedes efter vor Hensigt og Vilje, hvilket, om der skulde gaaes retslig frem, for en Del maatte komme Dig til Ansvar, hvis vi nærmere vilde gaa ind i disse Sager og lod anstille en speciel Inkvisition, som vor Ret er. Men da Du imidlertid forlængst har bedet Dig fritaget for saadan[3] og anholdt om en allernaadigst Demission fra vor Krigstjeneste, saa har vi tilstaaet Dig
