denne fra den Tid af, da Du efter vor allern. Befaling af Baron Løvendahl blev frataget Kommandoen over vore norske Tropper, saaledes som vedlagte vor Dig meddelte Afsked af 22de Nov. 1710 nærmere udviser, ligesom vi ogsaa i Kraft af nærværende Skrivelse i al Naade frikjender Dig for alle fremtidige Pretensioner og Fordringer paa Grund af omhandlede Din førte Conduite.«
Morsing blev der samtidig givet Ordre om at demittere fra Corps de Garde paa Akershus. Den til Generalløitnant Hausmann i den Anledning udstedte Resolution i er saalydende:
»Det er Dig vistnok bekjendt, hvorledes vi for nogle Aar siden af ganske betragtelige Grunde fandt os opfordret til at belægge den daværende Stabssekretær Morsing med Arrest, i hvilken han til Dato endnu befinder sig. Nu vare vi vistnok i vor Ret ved at lade anordne en speciel Inkvisition over Vedkommende og paa det nøieste lade undersøge de mod ham anførte graverende Beskyldninger, hvilket, om vi vilde gaa frem efter Rettens Strenghed, maatte komme til at faa et daarligt Udfald for ham. Naar vi imidlertid af særlig Naade vil overse, hvad der er foregaaet, og den omtalte Morsing saaledes skal være fritaget for videre Tiltale og retslig Forfølgning, saa er herved vor allern. Vilje og Befaling, at Du strax løslader ham fra Arresten og sætter ham paa fri Fod, samtidig som Du alvorligen foreholder ham, at han fremtidig af- holder sig fra saadanne farlige Sager, i hvilke han nu er fundet at være graveret, og tilbørligen vogter sig derfor, om han vil undgaa vor høieste Unaade og den derpaa følgende uundgaaelige store Straf.
Morsing har naturligvis ikke havt andet at gjøre end at bøie sig for denne kongelige Resolutions Indhold, der er betegnende for Tiden og for, hvad man kunde tillade sig mod en for crimen læsæ majestatis mistænkt. – Sam-
