Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/129

Denne siden er ikke korrekturlest
125
FRA VOLDEMAR LØVENDAHLS TID.

menlign Vicestatholder Kraghs Skrivelse af 22de Sept. 1714 om det Ansvar, der maatte komme til at hvile paa dem, der havde været Aarsag til den haarde Medfart, Morsing havde været udsat for, og den Regres, han maatte kunne søge.

Efter alt, hvad der nu ovenfor er meddelt om Begivenhederne i 1709 og sammes Følger, kan der ikke være nogen Tvivl om, at Generalløitnant Tritzschler for sin Person har været fuldstændig uskyldig ligeoverfor Forræderirygterne, og hvad Morsing angaar, er Generalauditørerne Sverdfeger og Bornemanns Kritik over Procesførelsen i høi Grad støttende for den Tanke, at han har været Gjenstand for falsk Anklage. Muligens bar man gjennem ham villet ramme Generalløitnanten som Syndebuk for Resultatet af Slotslovens elendige Administration. Hvad Kammerjunker v. Platen angaar, der høist sandsynlig har spillet en ikke uvirksom Rolle under Forfølgelsen af Tritzschler og Morsing, viste denne sig senere at have været en meget tvivlsom Person. – Han var Eier af Geværfabrikken i Hellebæk, Generalkommissær og Deputeret i Generalkrigskommissariatet i Danmark 93 1712, men arresteredes i Begyndelsen af 1715 som skyldig i Underslæb. Efter at have siddet fangen i flere Aar kom han paa fri Fod 1722. Under de mod ham paagaaende Undersøgelser blev.det oplyst, at han havde brugt choquante Expressioner paa et Stykke Papir vedgaaende en Fordring, som han havde paa en formaaende Mand[1].

Man kan ikke undlade at stille sig spørgende ligeoverfor den paa et Par Steder gjentagne Meddelelse om, at Løvendahl tog med sig til Saxen de paa løse Blade afgivne Erklæringer fra de under Tritzschler Høsten og Vinteren 1709 kommanderende høiere Chefer, ligesom det

  1. Hirsch, Dansk-norske Off. 1648–1814.