ikke fremgaar af noget, at der senere har været konfereret med ham om denne Sag.
Foruden de to ovenanførte Hovedpersoner Tritzschler og Morsing, har Traditionen ned igjennem Tiderne ogsaa stillet Generalens Frue, Anne Kathrine Toller, i et tvivlsomt Lys. Løvendahl hentyder i en Indberetning til, at han har sine Tanker om, at hun skal have spillet en væsentlig Rolle i den befrygtede Korrespondance, idet han siger, at han ikke kunde være ganske sikker paa »Eva«. – Imidlertid omtales hun ikke senere med et eneste Ord hverken af ham eller af nogen anden, hverken i Indberetninger eller Akter. Man skulde derfor være stærkt tilbøielig til at tro, at Generalinden kan have været mindre forsigtig i sin ydre Fremtræden, kanske givet Anledning til Kritik i sit Forhold til sin Mands Sekretær. At hun midt under Krigen, som det er bleven fortalt, sammen med Morsing skulde have været i Stockholm, hvor hun endog skulde »have spillet Kort ved Enkedronningens[1] Hof«, er høist usandsynligt, for ikke at sige en Op- digtelse. Tallefald kan dette ikke have fundet Sted før Forræderiprocesserne, da et saa mærkeligt Skridt isaafald maatte have været omtalt i Indberetninger og Forhørsakter. At Morsing for sin Person kan have været reist til Sverige efter den ublide Behandling, han havde været udsat for i Norge, er meget sandsynligt, – saameget mere som det er bleven fortalt, at han var svensk født; men at han da skulde have været ledsaget af Generalinde Tritzschler, er visselig kun et Foster af Folkefantasien[2]. Hun var Tritzschlers anden Hustru og ægtede efter hans Død Oberst Johan Garmann.
