Som før nævnt havde det snart vist sig, at de mod
Jokum Mathiassen og hans Søn Mathias Jokumsen
rettede Beskyldninger ikke havde noget med den
Tritzschler-Morsingske Sag at bestille. Sammenhængen med
den mod disse rettede Mistanke for Forræderi var efter
de i det norske Rigsarkiv forefindendes Generalauditoriats-Dokumenter
følgende.
Vicestatholder Vibe og Generalløitnant Tritzschler havde i 1709 »ved Krigens Begyndelse« antaget den Aaret efter afdøde Borgermester paa Fredrikshald Hedemark, der var godt kjendt i Sverige, til at skaffe Underretning om Forhold og Tilstande sammesteds. Som Følge heraf havde denne formaaet sin Svigersøn Mathias Jokumsen[1], bosat i Strømstad, til at give fornødne Oplysninger om, hvad han ved Leilighed kunde bringe i Erfaring om de Svenskes Foretagender. Dette havde han blandt andet gjort, idet han skaffede Underretning om deres Marsch mod Skåne. – 8de Febr. 1710 udgik der Ordre til Oberstløitnant og Kommandant paa Fredriksten Bruun, og senere under 15de Mai s. A. udstedtes der Patent fra Slotsloven om, at al Korrespondance med Sverige skulde ophøre, hvad der havde tilfølge, at man i længere Tid intet hørte derfra, før Tritzschler under 7de Juni s. A. tilskrev Borgermesteren, at da dette maatte forstaaes som kun gjældende Handel og Forretningsførsel, ønskede han nu at faa Rede paa, hvordan det forholdt sig med den göteborgske Flaade. Efter dette henvendte Hedemark sig til Svigersønnen, samtidig som Fredrikshalds-
.svg)
