Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/133

129

FRA VOLDEMAR LØVENDAHLS TID.

borgerne Nils Jakobsen og Hans Kock efter Kommandantens Tilskyndelse henvendte sig til Jokum Mathiassen for at faa denne til mundtlig at konferere med Sønnen om det omhandlede Spørgsmaal. – Under denne Konference paa Viksiden bleve Fader og Søn arresterede af en Militærafdeling under Løitnant Eschel og ført til den høistbefalende paa de Kanter, Chefen for Smaalehnske Infanteriregiment Generalmajor Lützow, idet en saadan Sammenkomst mellem norsk og svensk Undersaat paa en. Tid opfyldt af Forræderirygter og mod Slotslovens Ordre maatte synes høist mistænkelig. – Efter flere Forhør og Examinationer, hvoraf intet fremgik, anordnedes 9de Okt. 1710 en Undersøgelseskommission »til nøie Grandskning af den omhandlede Korrespondance«. Fader og Søn sendtes til Akershus, hvor de sad i Bolt og Jern i længere Tid, idet man haabede, hvilket dog viste sig at være forgjæves, ved fortsat Grandskning af deres Forhold at faa fat paa de skjulte Traade i den Tritzschler-Morsingske Sag. – Paa Grund af tiltagende Sygelighed saa man sig nødt til mod Kaution at løslade Jokum Mathiassen ved Udgangen af 1712, medens Sønnen, den svenske Undersaat først fik sin Frihed igjen ved Sagens endelige Afslutning i Aaret 1715. De langvarige Undersøgelser bragte, som sagt, intetsomhelst for Dagen hverken ligeoverfor den Tritzschler-Morsingske Sag og Sammenhængen med denne, eller som fældende ligeoverfor de to Mistænkte. – Det blev bevist ikke alene ved Jokum Mathiassens og Sønnens egenhændige Skrivelser, men ved flere edfæstede Prov, at disse ligesiden Krigens Begyndelse havde underholdt skriftlig Korrespondance og havt Samkvem med hverandre saavel i Fredrikshald som ved Grændsen. Spørgsmaalet var, hvorvidt dette havde været tilladeligt eller ikke. I et Forhør afholdt 24de Juli 1710 blev det ved Borgermester Hedemarks Erklæring bevist, at Mathias