Jokumsen var engageret til at skaffe Underretning, og at denne havde saavel før som efter Slaget ved Helsingborg givet tilstrækkelig Meddelelse om de Svenskes Forehavende, hvad der igjen blev bekræftet i Vidners Nærværelse, da Hedemark Aaret efter laa for Døden. Tritzschler havde oplyst, at det var saavel ham som den afdøde Vicestatholder Vibe bekjendt, at det var Mathias Jokumsen, der gav Hedemark de for dem indkomne Underretninger. Kommandant Bruun, der antagelig ogsaa har været meddelt den kommanderende Generals Henvendelse til Borgermesteren, bevidnede, at han gjennem Hans Kock havde formaaet Jokum Mathiassen til at faa denne Samtale istand med Sønnen for at faa Rede paa den göteborgske Flaade, og endelig afgav den kongelig ansatte Kundskabsmand Nils Jakobsen Riiber under Edsaflæggelsen Forklaring om, at han havde søgt Efterretninger om et og andet fra Sverige ved Jokum Mathiassen og i Anledning heraf dels anmodet ham om at skrive til Sønnen, dels formaaet ham til at følge sig paa Reise for at faa tale med denne.
Sagen førtes med udmærket Dygtighed af Jokum Mathiassens Svigersøn: Overretsprokurator Grønbeck[1] som Forsvarer og endte med fuld Frifindelse. – Overrettens Dom af 18de April 1714 gik ud paa, at der ikke var ført nogen utilladelig Korrespondance; – dog stemte to af de Voterende for, at saavel Fader som Søn skulde holdes fængslede til Krigens Slutning. – Efterat Overretsdommen i Kjøbenhavn havde været under nærmere Prøvelse, er man ogsaa her kommen til det frifindende Resultat i den Grad, at det, samtidig som det blev bestemt, at Sagen ikke skulde indankes for Høiesteret.
- ↑ Den senere bekjendte Eiendomsbesidder paa Storhamar Gaard, Hedemarken.
