uægte Døtre eller selv at være af Adel og da være gifte med ivrige uadelige Koner«[1].
Af den indflyttede væsentlig danske Adel træder nogle Medlemmer i Perioden før Enevældens Indførelse frem som mere betydelige Personer, som f. Ex. Cantslerne Hans Pedersen Litle og Jens Bjelke; men det er ikke mange. Deres Historie er nogenlunde vel kjendt. Imidlertid er der en norsk Adelsmand fra hin Tid, hvis Levnetsløb frembyder en ikke ringe biografisk Mærkelighed, men hvis Livsforhold og Hændelser i den Grad ere blevne glemte, at jeg med temmelig Tryghed kan sige, at ikke alene Almenheden, men endog Historikerne i vort Land have været ubekjendte med det allermeste, af hvad nedenfor skal fortælles, og det uagtet det kun er trykte Kilder, som jeg kan benytte til min nedenstaaende Fremstilling.
I det sydlige Slesvig gaves en Slægt, der kjendes allerede i fjortende Aarhundrede og kaldes »de Wunkesener« eller »Leve«. En Wunke Knudsen fik 1509 Vaabenbrev af daværende Hertug Frederik (siden Kong Fr. I)[2]. Et Par af hans Sønnesønner tjente siden som Skibshøvedsmænd i Flaaden, Poster, der oftere besattes med lavere Adelsmænd. Den ene af dem, Knud Knudsen, søgte, efter i 1586 at være aftakket fra sin sømilitære Tjeneste[3], sin Lykke i Norge. Knud, der senere
- ↑ Norske Magasin. II S. 16. Rigtigheden heraf er det neppe let at controllere. Et Exempel har jeg dog fundet: Thorbjørn Olssøn paa Sandvin, Lensmand i Østensø Skibrede 1564. (Pers.-hist. Tidsskr. 4. R. II S. 240).
- ↑ Danmarks Adels Aarbog. XIX (1902) S. 247 flg.
- ↑ D. H. Lind, Fra Frederik II’s Tid (et ikke uvigtigt, men i ganske særlig Grad uliterært Arbeide), S. 320.
