kaldes »Narrholmen«[1], har neppe nogensinde været bebygget som Herregaard eller til Stadighed været adelige Besidderes Bolig. Som man maa tro, kom Pros mod sin Vilje til at opgive Nedenæs Len, idet han 1572, efter under Syvaarskrigen at have havt adskillig Befatning med Søudrustninger o. s. v., maatte tage imod Ansættelse som Lagmand i Steig i Nordland, en langt ringere Stilling end den, han tidligere havde indehavt. I 1577 var han imidlertid atter kommen sydpaa som Lagmand i Skien. Her døde han 1596 og fik en høitidelig Begravelse[2]. En anden Datter af ham var gift med Nils Mund til Bjerkevold i Eidanger, og dette Ægtepars Søn var den bekjendte Søhelt Pros Mund, der faldt i Svenskekrigen 1644.
Pros Lauritssøns Svigersøn Knud Knudsen har med sin Hustru arvet den omtalte Gaard Nørholm i Eide, men sikkert aldrig beboet den. Han blev senere Lagmand i Skien, men 8 Juli 1603 udstedtes til Statholder Jørgen Friis et Kongebrev, der lød saa: »Vi bede Eder og ville, at I med første Leilighed afskaffer os elsk. Knud Knudsen til Nørholm, vor Mand og Tjener, ud af den Lagmands-Bestilling i Skien, han nu en Tidlang haver forestaaet«[3]. Siden har han, hvis bratte Afskedigelse rimeligvis stod i Forbindelse med den Revision af
- ↑ O. Rygh, Norske Gaardnavne, VIII S. 141. (I Hovedsognet Landvig var samtidig Gaarden af samme Navn Herregaard og beboet af den rigtignok aldrig meget fremtrædende Adelsfamilie Friis.) Ifølge Krafts Topogr. III S. 191 havde Nørholm en Skyld af kun 3 Huder.
- ↑ Jens Nilssøns Visitatsbøger, S. 426 flg.
- ↑ N. Registr. IV S. 19. Det er indlysende, at hverken han eller hans Svigerfader som ganske fremmede Indflyttere kunne have havt Forudsætningerne til med Held at varetage norske Dommerembeder.
